• Hverdagens eventyr

    Flere har sagt, at jeg er holdt op med at skrive på bloggen. Det er desværre nok rigtigt, for der er gået hverdag i den – og en blog er jo mere til eventyr. Og så alligevel. Vi rejste jo netop ud for at få hverdag ude, og det har vi nu.. på sin helt egen måde! For eksempel ville en fredag hjemme nok byde på fredagsøl. Men her, den anden dag Tais og jeg gik på weekend, var vi til kokos-smagning. Vores søde care taker og en af vagterne (desværre er vores masaier rejst videre, så nu er det flere fra kirkens kor)var ved at høste vores kokosnødder. Og…

  • På besøg derhjemme

    Da vi i juli og august – de absolut koldste uger af sommeren i år – var hjemme i Danmark, blev jeg bedt skrive lidt om det. Det er der kommet dette ud af, som I også kan læse på Danmissions hjemmeside. Men hvis i ikke har gjort det allerde, så læs med her: Ferie derhjemme. Det holdt vi ofte da børnene var små, fordi vi stadig var studerende. Nu har det en helt anden betydning at holde ferie ”derhjemme”. Som udsendt til Tanzania er derhjemme stadig Danmark, i hvert fald sådan i daglig tale. Denne sommer rejste vi hjem for første gang, siden vi for et år siden pakkede…

  • Ferie ferie ferie

    Nu er det ferie – også for os. Det er vintertid hernede og vi har lagt evigt varme zanzibar bag os, og er taget på vandreferie i Usambara mountains! Hver dag byder her på 20 km op og ned i grønne skove og gennem fattige landsbyer! Alle steder mødes vi af de varmeste hilsner og store smil. Alene idag har vi vinket til mere end 200 børn og sludret med mere end 50 voksne, som altid hilser os med deres smil og “karibu”. Velkommen. Nætterne i bjergene er kolde, og vi har genfundeg glæden ved tykke dyner, ild i pejsen, og dejlig suppe. Vi bor nemlig på en vidunderlig økologisk…

  • All men die..

    ..but not all really live! Sådan står der på væggen ved siden af bænken, hvor jeg sidder. Og det føles rigtigt. For livet føles på en måde meget “real” lige nu. Ikke bare fordi sllen skinner efter endnu et skybrud, eller fordi jeg drikker god kaffe, efter at have været på tur i felten og besøge partnere og blevet mindet om alt det vi har. Men fordi jeg sidder her, på zanzibar, i tanzania. Afrika Aaafrika, aaafrika sang vi til vores house cooling fest og nu er det første år snart gået. Og vi har oplevet så meget, at vi falder i søvn på sofaen næsten hver aften – trætte…